Ungegruppen

Unge fra 18 til og med 25 år har deres eget tilbud og værested

Hvem er ungegruppen

Ungegruppen henvender sig til unge i alderen 18 år til 25 år som er bosat
i Ikast-Brande kommune.
Gruppen henvender sig til unge som kan være psykisk sårbare, udfordret
på selv at skabe sig et socialt netværk med jævnaldrene og/eller at være i
et socialt samvær med andre.
Fællesnævner for denne gruppe unge, er at de har gavn af en tovholder,
som er tilstede hver gang. Tovholdernes opgave kan være, at støtte de
unge i det sociale rum, at være igangsætter, processtyrer og have det
overordnet overblik.

For nærmere info kontakt:

Mette Storgaard Olsen

Mail: msols@ikast-brande.dk

Anders Rathkjen Jeppesen

Mail: andrjep@ikast-brande.dk

Ungegruppen mødes hver torsdag fra kl. 18.00 - 21.00
På adressen:
Værestedet Den Blå Cafe
Norgesgade 15
7430 Ikast

Hvad laver ungegruppen

Der planlægges i fællesskab aktiviteter for to-tre måneder af gangen, og
det er de unge selv, der byder ind med, hvad indholdet skal være.
Der er en egenbetaling til mad.
Derudover planlægges der ture ud af huset som indtil videre har været:

  • Biograf
  • Bowling
  • Paint ball
  • Shoppe-tur
  • Gokart
    Der bliver søgt fonde til gruppen, så egenbetalingen bliver holdt på et
    minimum. Der bliver meldt ud i god tid, hvis der er egenbetaling på en
    aktivitet.
    Når de unge ikke er på tur, bruges ungegruppens lokaler. De unge laver
    de ting som de har lyst til, den aktuelle aften som fx:
  • Kortspil
  • Dart
  • Brætspil
  • Madaftener
  • Film aften
    Eller bare sidder og sludrer, hygger sig, griner og har det sjovt sammen.
    Desuden er der tradition for at holde julefrokost og sommerfest.